Martin Raab
Head of Public Communication and Group Media Spokesman, global
Måleinstrumenter og komponenter fra Endress+Hauser sikrer, at utallige processtyringssystemer rundt om i verden fungerer sikkert og pålideligt. For industrianlæg og IIoT-miljøer (Industrial Internet of Things) er der stadig større fokus på cybersikkerhed. I takt med, at netværksarbejde og konnektivitet bliver stadig mere udbredt, er det afgørende, at virksomheder beskytter deres produktionssystemer og automatiseringsteknologi mod uautoriseret adgang.
Endress+Hauser skaber fundamentet for sikker drift allerede i planlægnings- og udviklingsfaserne for sine produkter og services, så kundernes produktionssystemer beskyttes optimalt. I marts udstedte TÜV Rheinland, som er en af verdens førende testudbydere, en certificering i overensstemmelse med IEC 62443-4-1-normen, som bekræfter, at denne produktudviklingsproces samt produktets levetid overholder de strengeste internationale standarder.
"Dette understreger kvaliteten af vores arbejde, hvilket vi er ekstremt glade for," siger Mirko Brcic, Product Security Officer hos Endress+Hauser. "Set i lyset af de løbende tekniske fremskridt – f.eks. det avancerede fysiske lag eller IIoT-produkter – er det meget vigtigt for os, at vi ikke alene sætter skub i digitaliseringen, men også fortsætter med at sikre instrumenternes og softwarens sikkerhed med samme tempo."
Ved at rette processerne ind efter IEC 62443-4-1 sikrer Endress+Hauser blandt andet, at produkter helt fra starten udvikles med alle sikkerhedskrav in mente, og at de komponenter, virksomheden leverer, ikke udgør nogen risici. Dertil kommer andre foranstaltninger som kodeanalyser og gennemgange, gennemtrængningstests og installation af sikkerhedsopdateringer. I alt otte forskellige områder definerer, hvordan en sikker produktudviklingsproces bør tage sig ud:
Sikkerhedsstyring
Specificering af sikkerhedskrav
Retningslinjer for sikkert design
Retningsliner for sikker implementering
Verificering og validering af sikkerhedsegenskaber
Styring af sårbarheder
Udarbejdning og offentliggørelse af sikkerhedsopdateringer
Dokumentation til sikkerhedsprodukter
"Med IEC 62443-4-1, som er en gennemtestet certificeringsstandard inden for industriautomatisering, sikrer vi, at alle medarbejdere, der er involveret i disse interne processer, arbejder på samme sikkerhedsniveau. Det betyder, at vi kan skabe grundlaget for at kunne tilbyde måling, automatisering og IIoT-produkter til tilsluttede produktionsmiljøet, både nu og fremover," tilføjer Mirko Brcic.
Endress+Hauser har en mangeårig tradition for at investere i innovation. Sidste år anbefalede IETF den innovative CPace-sikkerhedsteknologi til standardisering. Den er udviklet af Endress+Hauser og sikrer, at instrumenter beskyttes med adgangskode. Patentansøgninger ligger også regelmæssigt på høje niveauer. Koncernen har for øjeblikket 8.900 patenter og patentansøgninger.
Filstørrelse: |
1.9 MB |
Filnavn: |
EH_08-04-2021_IEC62443-4-1.zip |
Få de nyeste pressemeddelelser og nyheder direkte i din indbakke. Hold dig opdateret ved at opdateret på Endress+Hausers presseliste.
Martin Raab
Head of Public Communication and Group Media Spokesman, global