En pioner på mange områder

Gennem hele livet var dr. Georg H Endress både initiativrig og innovativ. Hans svendestykke var udviklingen af Endress+Hauser-koncernen, som han formede fra ingenting til at være en international aktør. Den 9. januar ville iværksætteren være blevet 100 år. Arven fra ham ses stadig den dag i dag – både i familievirksomheden og langt videre end det.

Hvorfor blev han iværksætter? Georg H Endress havde to svar på dette spørgsmål. Det officielle svar lød: "Jeg ville bevise over for mig selv, min familie og verden, at jeg kunne gøre en idé til en succes." Han fulgte sædvanligvis op med det uofficielle svar: "Da vores femte barn var på vej, bad min hustru mig om at gøre noget – og så blev jeg iværksætter."

Men lad os starte med begyndelsen... Georg Herbert Endress blev født den 9. januar 1924 i Freiburg, Tyskland, hvor hans far ledede en fabrik, der producerede industrigasser. Han blev uddannet i Zagreb, Kroatien, hvor hans far senere arbejdede som administrerende direktør. Georg H Endress gik på gymnasiet i Basel. Familien var flyttet dertil på grund af den problematiske politiske situation i Europa, da hans far blev forflyttet til Paris.

Endress fuldførte en mesterlære som mekaniker og arbejdede derefter for forskellige virksomheder i Schweiz. Samtidig gik han på aftenskole på teknikum. Men efter fem semestre var dette slut: Hans far ville ikke længere hjælpe ham økonomisk, fordi han efter faderens mening ønskede at starte en familie for tidligt. Georg H Endress havde mødt Alice Vogt under sin militærtjeneste i Ticino. Parret giftede sig i 1946 og det første af otte børn blev født i 1947.

På det tidspunkt arbejdede Georg H Endress for sin far. Han solgte britisk fremstillede kapacitive fugtmålere til tekstilindustrien omkring Basel. Den unge ingeniør var vendt tilbage fra et besøg hos producenten af disse instrumenter, Fielden Electronics, med en ny type niveaumåleinstrumenter i kufferten og havde planer om at sælge dem i Tyskland fremadrettet.

Som schweizisk statsborger havde Endress brug for en tysk partner til sit projekt. Den 29-årige iværksætter fandt sit modstykke i Ludwig Hauser (58), leder af en lille andelsbank. Den 1. februar 1953 blev L Hauser KG anmeldt i handelsregistret med beskrivelsen ‘salg af Fielden-Endres elektroniske instrumenter’ (inklusive stavefejlen). Virksomheden blev navngivet efter Hausers hustru, Luise, som også var virksomhedens første aktionær med en aktiepost på 2.000 tyske mark.

Udviklingen gik hurtigt lige fra starten. I 1955 ansøgte ingeniøren om sit første patent, og i 1956 indledte den unge virksomhed sin første interne produktion i lejede lokaler. Snart bredte virksomhedens arbejde sig over flere bygninger – et mekanisk værksted, elektronikproduktion, forsendelse og kontorer – som medarbejderne kærligt og drillende omtalte som ‘United Hut Works’.

Fremsynethed og fornuft skabte grundlaget for succes. Mens Georg H Endress udviklede virksomheden med en begejstret fornemmelse for markedet og kunderne, holdt Ludwig Hauser skarpt øje med økonomien. Mange af de principper, som Endress+Hauser fortsat bekender sig til i dag, var allerede ved at tage form dengang.

Georg H Endress udviklede sin virksomhed trin for trin, på samme måde som bageren ruller sin dej ud, for at reducere afhængigheden af enkelte teknologier, brancher og regioner. Et målrettet fokus på kunderne var også en del af virksomhedens DNA fra den spæde begyndelse.

Den lille iværksættervirksomhed blev større og større aktør. Dette var muligt, fordi Georg H Endress vidste, hvordan han skulle skabe begejstring for sine projekter over for mennesker, som var dygtigere end ham på deres felt. GHE, som han var kendt internt, var en chef med skarpe kanter: "Popularitet er ikke min kop te," har han engang udtalt. "Jeg vil meget hellere høre nogen fortælle mig, at jeg har en god virksomhed og dygtige medarbejdere, end at man klapper mig på ryggen og siger, jeg er en guttermand."

Endress tillagde det altid stor betydning at tage kurser og videreuddanne sig. Han gjorde Endress+Hauser til en mønstervirksomhed, hvad det angår. Han lancerede et transnationalt elev-/lærlingeprogram i Basel-regionen, igangsatte et transnationalt ingeniørprogram og gjorde en stor indsats for samarbejde på tværs af grænser. Han var aktiv i den tyske erhvervsorganisation WVIB og i den regionale forening for det øvre Rhinområde, ligesom han også støttede BioValley-initiativet, et netværk inden for life science-industrien.

Da han overdrog ledelsen af koncernen til sin søn Klaus i 1995, havde virksomheden 4.300 medarbejdere på verdensplan og en omsætning på 680 millioner schweiziske Swiss .

Georg H Endress modtog mange priser for sine professionelle resultater og sin sociale indsats – herunder den tyske fortjenstmedalje (Bundesverdienstkreuz) og den franske fortjenstorden French Chevalier dans l’Ordre National de la Légion d’Honneur, en æresdoktorgrad fra Basel Universitet og æresdoktor fra Albert-Ludwigs-Universität Freiburg.

Georg H Endress døde den 14. december 2008 efter kort tids sygdom, nogle få uger før hans 85 års fødselsdag. Arven efter ham er dog tydelig, og hans arbejde holdes i live på mange måder: i virksomheden, som nu er førende inden for procesmåleteknologi, i hans store familie, som nu tæller flere end 75 medlemmer, gennem Georg H Endress-fonden, som er involveret i uddannelse og forskning, og i de mange mennesker, han påvirkede, og som stadig husker ham i dag.