Softwareløsninger
Blandt Endress+Hausers softwareløsninger finder du systemer til energistyring og lagerstyring.
Et lagerstyringssystem, ’inventory management system’ eller ’tank gauging system’, er typisk løsninger til store tankfarme. Det kan for eksempel være raffinaderier, der har store tanke med råolie med videre.
Lagerstyringssystemerne bruges som regel i tanke og siloer, hvor mediet repræsenterer en høj værdi eller er toldbelagte varer.
Det kræver levering af stor nøjagtighed fra instrumenteringen, fordi de fleste målinger og softwareløsninger skal være afregningsgodkendte. De skal have de fornødne toldgodkendelser, så myndighederne kan se, at forholdene er i orden. Her kan eksempelvis være tale om godkendelse i henhold til OIML R139 eller en lokal afregningsgodkendelse.
Derfor skal man kunne regne med, at de oplysninger, man får fra lagerstyringssystemet, er korrekte. Det nytter ikke, hvis myndighederne skal komme fysisk ud og verificere lagerstyringssystemerne, hver gang der skal auditeres.
Benefits
Hos Endress+Hauser udvikler vi selv vores softwareløsninger, af og til på baggrund af dashboards fra vores underleverandører.
Vi kan sætte instrumentering ind, eksempelvis på varmesiden i en fabrik, der monitorerer ved hjælp af flow eksempelvis, hvor meget varmt vand, der bliver sendt igennem systemet på et bestemt punkt i processen for at holde et givent varmeniveau.
Med Endress+Hausers softwareløsninger kan du analysere outputtet fra de mange forskellige typer af instrumenter, vi kan levere til netop dine processer. Du får kort sagt visualiseret de oplysninger, du skal bruge for at kunne optimere dit energiforbrug.
Vi samler informationerne fra de forskellige installerede instrumenter og visualiserer data. Derefter kan der træffes en beslutning på et oplyst grundlag, om hvordan energiforbruget kan optimeres på lige præcis det bestemte punkt.
Energistyring og -optimering er højaktuelt på grund af den energikrise, vi har været igennem. Her har mange fået øjnene op for at fokusere på energiforbruget, for eksempel med et energistyringssystem.
Det kan gøres på flere måder. En lavpraktisk metode er at zoome ind på enkelte delprocesser og finde frem til, hvordan de kan optimeres. Det kan Endress+Hauser hjælpe med.
I fødevareindustrien, eksempelvis, bruges der en proces til rengøring ved navn CIP (clean-in-place). Den består i, at du i forskellige cykluslængder sender syre, lud, rensevæske og vand igennem din proces ved nogle givne temperaturer. Derved fjernes belægninger af biofilm, som typisk dannes under produktion på et mejeri. Processen sikrer, at der ikke kommer bakterier i slutprodukterne. På et bryggeri anvendes den samme proces til at fjerne ”ølsten”, som typisk aflejres under brygning af øl.
CIP er en energikrævende proces, fordi der foregår opvarmning og nedkøling. Mange kører CIP i et tidsbaseret setup, fordi de har opbygget et erfaringsgrundlag, der viser, at en 15 minutters cyklus er tilstrækkeligt det ene sted, mens en 20 minutters cyklus er passende et andet sted i produktionen.
Hvis man indsætter instrumentering i stedet for, kan man opnå et realtidsbillede, som via en sensor kan påvise, at eksempelvis en 12 minutters cyklus giver en tilstrækkelig renhed, fremfor 15 minutter.
CIP er en energikrævende proces
Hvis du kan optimere alle de seks til syv delprocesser, som CIP består af, kan du måske skære 10 til 12 minutter af CIP-processen. Du sparer derved både energi på at pumpe mindre vand rundt, du sparer på elforbruget, på syre og lud, og på opvarmning og nedkøling.