Try searching by key words, order- or product code or serial number e.g. “CM442” or “Technical information”
Enter at least 2 characters to start the search.
Opkoncentreringsanlægget til reduktion af vandindholdet i mælk

Endress+Hauser støtter bæredygtig mælkeproduktion

Transportudgifterne til afhentning af friskmalket mælk i de danske kvægbrug udgør en betydelig omkostning for både mejerisektoren og for miljøet. Ved at reducere vandindholdet i mælken med et automatisk opkoncentreringsanlæg, kan disse omkostninger mindskes ganske betragteligt fremover, viser et spændende forskningsprojekt på Danmarks Kvægforskningscenter i Foulum.

Benefits

  • "På flowmåleren fra Endress+Hauser kan vi så løbende målekoncentrationen, men der er dog grænser for, hvor meget vi kan opkoncentrere mælken. Hvis vi går for hårdt til værks, begynder vi at kærne smør, og så stopper systemet"

Systemet

Den rå mælk leveres i forsøgsanlægget via et rørsystem til en afkølingstank med omrører, der skal sørge for at holde mælken frisk. Herfra tappes en portion - eksempelvis 500 kilo, som ledes i en særskilt tank. Processen foregår så i forsøgsanlægget ved manuelt at koble opkoncentreringsanlægget på, så mælken løber igennem i en kontinuerlig proces og afkøles videre undervejs, da der uvægerligt tilføres procesvarme fra pumper o.l. Processen stopper, når mælken har været igennem systemet, og efter den ønskede koncentration er opnået