Christoph Stockburger
Manager Communications
Der er sket ændringer i ledelsen hos Endress+Hauser Level+Pressure. Dr. Dirk Mörmann har erstattet dr. Peter Selders som administrerende direktør i Level+Pressure. Ændringen, som blev annonceret i begyndelsen af 2023, er et resultat af udnævnelsen af Peter Selders til CEO i Endress+Hauser-koncernen.
Dirk Mörmann kom til Endress+Hauser Level+Pressure i maj 2022 og har været ansvarlig for det teknologiske område. Han vil fortsat stå i spidsen for dette område, samtidig med at han påtager sig sin nye rolle som administrerende direktør. “Jeg ser frem til denne store opgave og at arbejde sammen med vores dedikerede kolleger. Sammen vil vi fortsætte vores succesfulde rejse og videreudvikle virksomheden. Vi vil nå vores mål, så længe vi holder fokus på kundernes behov – det er jeg overbevist om,” udtaler dr. Mörmann.
Dirk Mörmanns har varetaget lederstillinger inden for måleteknologi i godt 14 år. Inden han kom til Endress+Hauser, var han del af direktionen hos KROHNE Messtechnik GmbH, hvor han stod i spidsen for strategisk marketing. I denne rolle var han ansvarlig for koncernens produkt- og innovationsstyring, strategiske retning og implementering og forbedring af produktporteføljen.
Han lagde fundamentet for sin karriere med en uddannelse i fysik, som ledte til en doktorgrad fra Weizmann Institute of Science i Israel. Han begyndte sin karriere i 2004 som produktchef for en virksomhed inden for procesmåling, inden han fire år senere blev forfremmet til chef for teknologisk styring og teknisk marketing og senere til direktør for teknologi.
Hans forgænger Peter Selders, som har været direktør for Endress+Hauser Level+Pressure siden 2019, har nu påtaget sig sin nye rolle som CEO for Endress+Hauser-koncernen i Reinach, Schweiz. “Med udnævnelsen af Dirk Mörmann til administrerende direktør er jeg overbevist om, at Endress+Hauser Level+Pressure er i gode hænder. Han er en erfaren leder med et enestående branchekendskab, og med hans menneskeorienterede ledelsesstil personificerer han kulturen i vores familieejede virksomhed. Jeg ønsker ham stor succes i hans nye rolle.”
Filstørrelse: |
5.6 MB |
Filnavn: |
Endress_Hauser_New Managing Director Endress+Hauser Level+Pressure.zip |
Få de nyeste pressemeddelelser og nyheder direkte i din indbakke. Hold dig opdateret ved at opdateret på Endress+Hausers presseliste.
Christoph Stockburger
Manager Communications