Martin Raab
Head of Public Communication and Group Media Spokesman, global
Endress+Hauser investerede i 2022 flere penge i forskning og udvikling end nogensinde før, hvilket understreger virksomhedens innovationsambitioner. Innovatørerne fra hele koncernen blev hædret i forbindelse med koncernens årlige Innovators’ Meeting.
Siden år 2000 har Endress+Hauser inviteret alle medarbejdere, som er involveret i patentansøgninger, til det årlige "Innovators’ Meeting". I år blev arrangementet afholdt i Freiburg Convention Center i Tyskland, hvor 300 innovatører og gæster var samlet for at hædre koncernens overflødighedshorn af idéer og innovative tanker.
I 2022 indsendte Endress+Hauser 235 indledende patentansøgninger. Porteføljen af immaterielle rettigheder, som fortsat vokser, omfatter nu 8.700 patenter og patentansøgninger, som beskytter Endress+Hausers produkter, løsninger og services mod efterligninger. “Vores velforsynede produkt-pipeline viser, at Endress+Hausers innovationsstyrke fortsætter med uformindsket styrke,” understregede Chief Operating Officer dr. Andreas Mayr.
I 2022 investerede Endress+Hauser 242 millioner euro i forskning og udvikling, svarende til 7,2 procent af omsætningen og en stigning på 13,6 procent i forhold til året før. Flere end 1.200 medarbejdere er aktive inden for dette område af virksomheden. Otte ud af 100 medarbejdere hos Endress+Hauser beskæftiger sig udelukkende med udvikling af nye produkter, løsninger og services. Men også medarbejdere inden for produktion, logistik, it og administration er med til at sikre innovation gennem procesforbedringer.
“Innovators’ Meeting gør det muligt for os at tilbyde en platform, hvor medarbejdere fra forskellige Endress+Hauser selskaber kan mødes og networke,” udtaler dr. Christine Koslowski, Director of Intellectual Property Rights hos Endress+Hauser. “Sidste år kom 85 procent af vores innovationer fra innovationsteams. Dette illustrerer, hvor vigtig den personlige interaktion er for den kreative proces.”
Under Innovators’ Meeting hædrer Endress+Hauser medarbejdere, som har udviklet økonomisk markante eller særligt kreative innovationer i det forløbne år. Endvidere uddeles der priser for procesforbedringer eller genbrug af eksisterende løsninger. I alt 61 medarbejdere blev hædret ved dette års arrangement.
Filstørrelse: |
2.5 MB |
Filnavn: |
Endress_Hauser_Innovation_17-05-2023_DE.zip |
Få de nyeste pressemeddelelser og nyheder direkte i din indbakke. Hold dig opdateret ved at opdateret på Endress+Hausers presseliste.
Martin Raab
Head of Public Communication and Group Media Spokesman, global