Martin Raab
Head of Public Communication and Group Media Spokesman, global
Endress+Hauser har annonceret åbningen af et nyt regionalt logistikcenter på 4500 kvm i Indiana, nærmere bestemt Indianapolis, hvilket markerer endnu en milepæl i koncernens målsætning om at booste udførelsen af kundeordrer og højne kundetilfredsheden på lokalt såvel som globalt niveau.
“Dette nye regionale logistikcenter vil gøre det muligt for os at flytte produkter via et globalt netværk, uanset hvor de er produceret og hvor de skal transporteres hen,” udtaler Steve Demaree, regional supply chain manager i Nordamerika hos Endress+Hauser. “Endvidere er vores logistiksystemer nu så automatiserede og standardiserede som muligt.”
I samarbejde med Hellmann Worldwide Logistics vil Endress+Hauser styrke logistikkapaciteten for USA, Canada og Mexico såvel som internationalt, hvad angår responstid, gennemløbstid og rettidig levering, som alle er centrale faktorer for moderne distributionscentre. Endress+Hauser driver allerede to regionale logistikcentre i Tyskland for hele Europa og i Kina. Endnu et regionalt center er p.t. under opførelse i Indien.
“Vores regionale logistikcenter i Indianapolis vil fortsat understøtte vores mission om pålidelige leverancer af måle- og automatiseringsteknologi til vores kunder,” udtaler Oliver Blum, Corporate Director of Supply Chain hos Endress+Hauser. “Vores logistiksystem er en vigtig brik i forsyningskæden, og selv om vi prioriterer 100% tilgængelighed, er fleksibilitet også en afgørende faktor.”
Anlægget vil hovedsageligt blive anvendt til såkaldte "cross docking", som omfatter transport af produkter fra producenten direkte til kunden. For salgsselskabet i USA vil det regionale logistikcenter også fungere som lager, hvorfra nøglekunder hurtigt kan få leveret standardprodukter. Centret med base i Indianapolis vil også samle indkommende ordre fra udenlandske lokationer og distribuere dem til deres bestemmelsessteder i Nordamerika.
Det nye logistikcenter ligger på adressen 4740 Victory Lane, Indianapolis, IN 46203.
Filstørrelse: |
25.2 MB |
Filnavn: |
Endress_Hauser_logistics hub_08-03-2023_EN.zip |
Få de nyeste pressemeddelelser og nyheder direkte i din indbakke. Hold dig opdateret ved at opdateret på Endress+Hausers presseliste.
Martin Raab
Head of Public Communication and Group Media Spokesman, global