Prøv at søge efter nøgleord, ordre- eller produktkode eller serienummer, f.eks. “CM442” eller “Teknisk information”
Indtast mindst 2 tegn for at starte søgningen.

Tusindvis af gæster fejrer virksomhedsjubilæum

70 år med Endress+Hauser: kundeforum, interne konferencer og medarbejderfest i Basel

Publiceringsdato: 05.07.2023

En overdådig fest i Basel messe- og kongrescenter i Schweiz for 5.500 Endress+Hauser medarbejdere satte et flot punktum for koncernens jubilæumsuge. I dagene op til havde virksomheden budt velkommen til 850 internationale gæster til et kundeforum om bæredygtighed for at markere koncernens 70-årsjubilæum. Over 900 medarbejdere deltog i forskellige interne konferencer; og på Young Generation Networking Day udvekslede over 600 unge fra hele verden idéer.

Det var en virksomhedsfejring i den helt store skala: 5.500 Endress+Hauser medarbejdere mødtes i Basel messe- og kongrescenter fredag den 30. juni 2023 for at fejre virksomhedens 70-årsjubilæum. Medarbejdere fra alle datterselskaber i regionen var inviteret – fra Freiburg, Maulburg og Weil am Rhein på den tyske side, Reinach på den schweiziske side og Cernay og Huningue på den franske side. Delegationer fra andre tyske og schweiziske fabrikker og internationale konferencegæster var også til stede.

Medarbejdere kaster glans over jubilæumsprogrammet

Aftenen bar præg af den forestående ændring i koncernledelsen. Virksomheden og ejerfamilien hyldede Supervisory Board President Dr. Klaus Endress' livsværk. Han efterfølges sidst på året af CEO Matthias Altendorf, som også blev hyldet ved samme lejlighed. Samtidig blev den kommende CEO Dr. Peter Selders, indtil nu administrerende direktør hos Endress+Hauser Level+Pressure i Maulburg, Tyskland, præsenteret for publikum.

Den store fejring havde været under forberedelse i over halvandet år. Virksomhedens historie blev præsenteret på en skiftevis seriøs og humoristisk måde; et orkester sørgede for musikalske indslag. En stor del af jubilæumsprogrammet var dog sat i scene af medarbejderne selv: Over 300 deltagere fra forskellige datterselskaber så tilbage på de forudgående syv årtier med inspirerende musikalsk underholdning. Ved midnatstid gav den schweiziske popsanger Stefanie Heinzmann en eksklusiv koncert.

Erfarings- og vidensudveksling for kunder fra hele verden

Andre dele af Basel messe- og kongrescenter var reserveret til Endress+Hauser Global Forum i den første halvdel af ugen. 850 kunder fra hele verden og omkring 60 repræsentanter fra den internationale tekniske presse beskæftigede sig med den bæredygtige transformation af branchen, i hvis anlæg Endress+Hausers måleteknologi garanterer en sikker, miljøvenlig, pålidelig og effektiv drift.

Velkendte foredragsholdere belyste emner som eksempelvis energitransition, cirkulær økonomi og energi- og ressourceeffektivitet. En stor udstilling, som også datterselskaber og industripartnere deltog i, gav indblik i den tekniske udvikling. Et væld af interaktive og kreative formater gjorde det muligt for gæsterne at dele deres erfaringer og tage nye idéer med hjem.

Unge talenter og erfarne kræfter gør fælles sag

I anden halvdel af ugen havde koncernen inviteret gæster til forskellige interne konferencer. Koncernen gav også unge talenter en platform, hvor de kunne mødes, udveksle idéer og finde inspiration: Omkring 500 unge medarbejdere – trainees og studerende fra Endress+Hauser datterselskaber rundt om i verden – og over 150 elever deltog i Young Generation Networking Day, hvor de også mødtes med ledere og repræsentanter fra ejerfamilien.

Downloads

    EH_Endress_Hauser_anniversary_celebration.zip

Presseliste

Få de nyeste pressemeddelelser og nyheder direkte i din indbakke. Hold dig opdateret ved at opdateret på Endress+Hausers presseliste.

Endress+Hauser press list

Endress+Hauser regularly sends out press releases on current topics and company information to media professionals.

Select the topics you are interested in:  *
Select the industries you are interested in: *

Personal Data


Fields marked with * are required. You will receive an email with a confirmation of your subscription. The information enlisted is voluntary and your data will only be used for personalizing your newsletters and not be passed onto any third party. For statistical reasons we will perform anonymous link tracking.

Kontakt