Prøv at søge efter nøgleord, ordre- eller produktkode eller serienummer, f.eks. “CM442” eller “Teknisk information”
Indtast mindst 2 tegn for at starte søgningen.

Solide resultater kroner 70-års-jubilæet

Endress+Hauser rapporterer om vækst i ordreindgang, omsætning, indtjening og personale for 2023

Publiceringsdato: 16.04.2024

Endress+Hauser har skrevet næste kapitel i sin succeshistorie. Specialisten inden for måle- og automationsteknologi markerede sit 70 års jubilæum i 2023, med fejringer over hele verden. Den traf samtidig forberedelser for en ændring i virksomhedens ledelse. Og som kronen på værket registrerede koncernen flotte tal for ordreindgang, omsætning, indtjening og personale. Endress+Hauser er forsigtigt optimistisk for 2024, udtalte virksomheden på den årlige mediekonference i Reinach, Schweiz.

Dr. Peter Selders tog over som koncernens CEO i begyndelsen af indeværende år, idet han kom fra en stilling som administrerende direktør for kompetencecentret for niveau- og trykmåleteknologi. Hans forgænger, Matthias Altendorf, er nu bestyrelsesformand. “Vores fælles mål er at bringe Endress+Hauser i en god position for fremtidige generationer,” udtalte Matthias Altendorf. Selders erklærede, at han ville skabe yderligere udvikling for den familieejede virksomhed “med langsigtede strategier og handlinger.”

Endress+Hauser begyndte 2023 med en rekordhøj ordreindgang. Selv om det økonomiske momentum aftog væsentligt i årets anden halvdel, leverede virksomheden bedre resultater end forventet. “Vores organiske vækst var så stærk, at hverken de negative valutaeffekter eller tabet af vores forretning i Rusland bremsede os for meget,” fortalte Matthias Altendorf.

Vækst i alle regioner og sektorer

Koncernens nettoomsætning i 2023 steg med 11,0 procent til 3,719 mia. euro. “Omvekslingskurseffekter kostede os 3,9 procent af væksten,” forklarede CFO Dr. Luc Schultheiss. Alle sektorer og regioner bidrog til årets positive resultater. Væksten i Europa og Amerika var over gennemsnittet; den største fremgang kom fra Mellemøsten; og USA trak forbi Kina som koncernens største salgsmarked, med Tyskland på en beskeden tredjeplads.

Alle kerneindustrier leverede en god vækst, med undtagelse af den kemiske sektor i Europa, som udviklede sig svagt på grund af høje energipriser. Endress+Hauser leverede mere end 2,9 millioner sensorer og systemer på verdensplan i 2023. Mens procesforrretningen viste gode resultater, fortsatte nedgangen for laboratorieforretningen som følge af en faldende efterspørgsel efter pandemirelaterede ydelser. Koncernens sensorforretning oplevede også et fald, hvilket omfatter cykliske sektorer som f.eks. byggeteknologi.

Forbedret profitabilitet

Da materiale- og personaleudgifterne steg mindre end omsætningen, er koncernens driftsoverskud vokset med 20,3 procent til 573,0 millioner euro. Nettoresultatet (ROS) steg med 0,6 procentpoint til 14,4 procent på trods af højere renteudgifter og højere omkostninger for valutakurssikring. Nettoomsætningen blev forbedret med 14,5 procent til 408,7 millioner euro, samtidig med at skatten steg en smule.

For første gang er Endress+Hausers økonomiske tal renset for påvirkningen fra den familieejede virksomheds strategiske økonomiske ressourcer. Tidligere havde denne effekt ved flere lejligheder skævvredet det økonomiske resultat, alt efter hvordan kapitalmarkederne udviklede sig. “Nu fokuserer vi udelukkende på resultaterne fra vores drift,” forklarede Luc Schultheiss. Denne ændring har, blandt andet, medført en lavere egenkapitalandel (2023: 55,1 procent).

Kapitalinvesteringer og innovationer

I 2023 investerede koncernen 260,6 millioner euro i bygninger og maskiner, en stigning på 8,4 procent. I de seneste fem år har koncernen investeret 1,131 milliarder euro af egne midler i en forbedret infrastruktur og højhastighedsnetværk, og planer om projekter til en værdi af 570 millioner euro er i øjeblikket i støbeskeen. Det største af disse projekter omfatter koncernens lokationer i Maulburg, Tysklan; Suzhou, Kina; Jena, Tyskland; Shanghai, Kina; Greenwood, Indiana, USA samt Waldheim, Tyskland.

Innovation i bred forstand er en vigtig vækstdriver for Endress+Hauser. Koncernen har over 1.300 personer direkte involveret i udviklingen af nye produkter, og i 2023 brugte den 267,6 millioner euro, hvilket svarer til ca. 7,2 procent af dens nettoomsætning, på forskning og udvikling, en stigning på 10,4 procent sammenlignet med 2022. Endress+Hauser har omkring 8.900 patenter og patentansøgninger, og 257 indledende patentansøgninger på verdensplan understreger den innovationskraft, der gennemsyrer koncernens medarbejdere.

Nøglerolle i den bæredygtige transformation af industrien

I slutningen af 2023 beskæftigede koncernen 16.532 medarbejdere – 715 flere end på samme tidspunkt året før. Hovedparten af nye jobs var i produktionen. I den årlige EcoVadis bæredygtighedsvurdering scorede Endress+Hauser 71 ud af 100 point, hvilket medførte Guld-status – en position, som placerer koncernen blandt de bedste 5 procent af alle vurderede virksomheder. Virksomheden indtrådte også sidste år i SBTi - Science Based Targets initiative - og bestræber sig på at reducere sin udledning af drivhusgasser til netto nul i 2050.

Peter Selders pegede på digitalisering og bæredygtighed som vigtige fokusområder. “De er retningsgivende for vores forretning. Og de hænger tæt sammen, fordi vi kun kan opnå bæredygtighed til konkurrencedygtige priser gennem digitalisering.” Måle- og analyseteknologi kan virkelig bidrage til at gøre industrielle processer mere bæredygtige. Dette blev understreget ved Endress+Hauser Global Forum 2023, hvor over 800 kunder fra hele verden diskuterede, hvordan man kunne transformere procesindustrien på en bæredygtig måde.

Strategisk partnerskab på rette spor

Det planlagte strategiske partnerskab med den tyske sensorproducent SICK inden for procesautomation bør også ses i dette lys. “Det er vores mål at levere endnu mere effektiv support til vores kunder med vigtige udfordringer såsom klima- og miljøbeskyttelse, energitransition og hydrogen-teknologier,” forklarede Endress+Hausers CEO. Formålet med partnerskabet er at inkorporere SICKs gasflowmåleinstrumenter og -analysatorer i Endress+Hausers produktsortiment.

Dette vil omfatte integration af SICKs salgsteam inden for procesautomation i Endress+Hausers salgscentre og flytning af produktionen af SICK procesteknologi til en joint venture-virksomhed. “Forhandlingerne skrider fornuftigt frem,” kommenterede Peter Selders. Det forventes, at aftalen underskrives medio 2024, og at partnerskabet fungerer til fulde primo 2025.

Virksomheden er optimistisk med hensyn til 2024

Endress+Hausers CEO gav udtryk for en forsigtig optimisme med hensyn til det aktuelle regnskabsår, idet han understregede, at Endress+Hauser har 70 nye produkter med henblik på at yde en endnu bedre support af kunderne. “Ordreindgangen og nettoomsætningen i de første tre måneder har været bedre end forventet. Denne vækst er dog endnu ikke bredt funderet,” sagde han og forklarede, at virksomheden efter år med tocifrede vækstrater forventede en encifret vækst for indeværende år. Endress+Hauser forventer at skabe 300 nye jobs på verdensplan.

Downloads

    EH_financial_figures_2023.zip

Presseliste

Få de nyeste pressemeddelelser og nyheder direkte i din indbakke. Hold dig opdateret ved at opdateret på Endress+Hausers presseliste.

Endress+Hauser press list

Endress+Hauser regularly sends out press releases on current topics and company information to media professionals.

Select the topics you are interested in:  *
Select the industries you are interested in: *

Personal Data


Fields marked with * are required. You will receive an email with a confirmation of your subscription. The information enlisted is voluntary and your data will only be used for personalizing your newsletters and not be passed onto any third party. For statistical reasons we will perform anonymous link tracking.

Kontakt