Endress+Hauser holder styr på vandkvaliteten i Varde
Varde Forsyning A/S har for nylig udskiftet alt måleudstyr i det lokale vandværk, da det eksisterende var gammelt og nedslidt efter 35 års drift. Valget af leverandør faldt dengang som nu på Endress+Hauser, som har leveret både pH elektroder, ledningsevne-sensorer samt Liquiline transmittere til væg- og DIN-skinnemontering.
-
Endress+Hauser har leveret det nye måleudstyr til det nu 35 år gamle anlæg, som trængte til en udskiftning. Det gælder eksempelvis doseringsenheden, som udover doseringsinjektoren yderligere består af en pH-elektrode.
-
Den kontrollerer pH-værdien i vandet, som skal være på 7,5, når det sendes ud til forbrugerne. Alle data transmitteres via en Liquiline-transmitter til Varde Forsynings SRO-system.
Varde Forsyning A/S har for nylig udskiftet alt måleudstyr i det lokale vandværk, da det eksisterende var gammelt og nedslidt efter 35 års drift. Valget af leverandør faldt dengang som nu på Endress+Hauser
Levering af friskt og velsmagende vand
Når Vardes indbyggere skal have friskt og velsmagende vand fra vandhanerne, er det vigtigt, at vandets kvalitet er både ensartet, har en rette pH-værdi og i øvrigt lever 100 procent op til de skrappe normer, som fastsættes af myndighederne. For at sikre dette, er det vigtigt konstant at måle på vandets kvalitet og pH-værdi. Varde Forsyning, der blandt andet står for vandforsyningen har valgt måleudstyr fra Endress+Hauser for at sikre den optimale vandkvalitet.
”Vandet er surt, når det kommer ind her på vandværket. Typisk har det en pH-værdi på 6,5, så vi tilsætter såkaldt kalkmælk, som er en blanding af vand og kalk til vandet, før det sendes videre til filtrene. Det sker ved hjælp af en doseringsenhed, som sørger for at tilsætte den rette kalkmængde, så vi opnår den ønskede pH-værdi”, forklarer Hans Bertram Nielsen, der er driftsassistent i Varde Forsyning og som står for den daglige drift af vandværkerne. Det er ikke små mængder af kalk, der bliver brugt i vandværket. Hans Bertram Nielsen anslår, at det årlige forbrug ligger på omkring 32 tons.
”Der er rigtig meget jern og mangan i det grundvand, som kommer ind fra boringerne her i Vestjylland, og det har det med at sætte sig på pH elektroden. Så den skal renses med syre, hvilket sker automatisk to gange i døgnet. Elektroden bliver også ”slidt” med tiden, idet referencematerialet i føleren forsvinder. Derfor skiftes pH-elektroden typisk hvert andet år”, fortæller Henrik Kruse Jensen, der er SROkoordinator og har stået for udskiftning og indregulering af udstyret.
Filtrering i flere etaper
Vandet sendes videre til iltningstårnet, som i virkeligheden ikke er et tårn, men en bred betontrappe, som vandet strømmer ned over. Under iltningen udfældes mangan og jern, som ikke er ønskeligt i det endelige forbrugsvand. Herefter ledes vandet videre til fem for- og otte efterfiltre, som fjerner de sidste rester af jern, mangan og andre uønskede stoffer. Når disse stoffer er bundfældet, ledes vandet videre til en kæmpemæssig rentvandstank på 2000 kubikmeter, som ligger nedgravet under græsplænen uden for værket. Det rækker til cirka et halvt døgns forbrug.
”Da anlægget blev bygget færdigt i 1978, var det dimensioneret til et forbrug på 600 kubikmeter i timen, men nu ”kører” vi kun 150 kubikmeter. Det skyldes den stadigt stigende bevidsthed i befolkningen om, at frisk vand ikke er en uendelig ressource, men nok også det faktum, at vandregningen og frem for alt vandafledningsafgiften er steget betragteligt gennem de senere år”, konstaterer Henrik Kruse Jensen og oplyser, at Varde Forsyning er gået fra et vandforbrug på 2,2 mio. m3 pr. år til 1,4 mio. m3, så der er tale om næsten en halvering.