Laserbaserede måleteknologier som f.eks. Raman-spektroskopi og TDLAS-analysatorer (Tunable Diode Laser Absorption Spectroscopy) vinder stadig større indpas sammenlignet med traditionelle metoder som gaskromatografi eller massespektrometri. De anvendte procesanalysatorer har ingen bevægelige dele og reducerer behovet for prøveudtagning markant, og de er samtidig nemme at vedligeholde og leverer meget præcise resultater på blot få sekunder. Det giver en mere effektiv realtidsstyring af hurtigt skiftende processer, og uden at anlæggets medarbejdere udsættes for farlige kemikalier.
Vigtige fakta
Op til 30 %
kortere batchbehandlingstid
Få bedre processtyring med integrerede analysemetoder
Registrering af slutpunkter for reaktioner og kinetikstyring
Emulsionspolymering bruges til fremstilling af forskellige polymermaterialer som f.eks. maling, klæbemiddel og syntetisk gummi. Denne type reaktion udføres i et vandigt miljø, hvor monomerer fastholdes med en enkelt fase med et velegnet overfladeaktivt stof eller emulgeringsmiddel. Der anvendes en eller flere monomerer, som producerer en polymer eller copolymer i en stabil latexopløsning.
Vores ekspertise i felten
Raman-spektroskopi er velegnet til overvågning af disse reaktioner, fordi det er følsomt over for måling af specifikke dobbeltbindinger og ikke påvirkes af vandmatrixen.
- Båndforhold kan kompensere for variationer i reaktionens samlede målte intensitet
- Vand påvirker ikke målingen i vandige opløsninger
- Mulighed for at foretage målinger gennem reaktorglasvægge eller -vinduer
- Effektiv udnyttelse af kromatografiske og gravimetriske data
Kontrol med urenheder i gas i realtid
Lukning af et anlæg pga. gas, som er uden for specifikationerne, kan være forbundet med store omkostninger, særligt for petrokemiske processer.
Vores ekspertise i felten
TDLAS-analysatorer overvåger fødegassens kvalitet ved at måle forskellige udvalgte kontaminanter som f.eks. ammoniak (NH3), fugt (H2O) eller acetylen (C2H2). Målingerne sikrer en mere effektiv processtyring og overholdelse af produktspecifikationer og forhindrer katalysatorforgiftning og minimerer flaring. Analysatorerne leverer pålidelige målinger på blot sekunder, så der hurtigt kan gribes ind. Vi tilbyder komplette analysatorløsninger med et prøveudtagnings- og prøveklargøringssystem og velegnede analysatorkabinetter.
Integreret overvågning af produktegenskaber og -kvalitet
Polymeringsreaktioner udføres ofte som en semi-batch-proces. Det muliggør minutiøs styring af produktsammensætningen, så det er muligt at fremstille materialer af høj kvalitet med omhyggeligt tilpassede egenskaber. Under reaktionen er det nødvendigt at føre en streng kontrol med reaktanternes koncentration for at forhindre uønskede egenskaber i slutproduktet. Det er ikke nok blot at tilsætte reaktanterne i det korrekte måleforhold.
Vores ekspertise i felten
Vores Raman-analysatorer er følsomme over for specifikke funktionelle grupper som f.eks. de vinyl- og alkylmoieteter, der typisk findes i polymerer og monomerer. Vores brugervenlige prøvegrænseflade og den tilhørende fiberoptiske opkobling til basisenheden giver en fleksibel basisenhed, som nemt kan placeres tæt på batchreaktorerne eller proceslinjerne.
- Mulige løsninger med kontaktfri optik understøtter målinger gennem reaktorvinduer
- Foretag målinger for op til fire batchreaktorer eller processtrømme med en enkelt analysator
- Opnå en ensartet kvalitet på tværs af batches i forhold til middelmolekylevægt og polydispersitet
Fordele
PAC-procesteknologi (Process Analytical Chemistry) muliggør effektiv styring og optimering af jeres kemiske processer. Integreret analyseteknologi, herunder TDLAS og Raman-spektroskopi, sikrer jer bedre procesforståelse og -styring i realtid. Sæt nye standarder for jeres anlægs effektivitet med større udbytte, bedre kvalitet og optimal arbejdssikkerhed.
Vigtige fakta
Mere end 25
års uafbrudt drift for de første installerede analysatorer
Vigtige fakta
Over 2000
installerede Raman-procesanalysatorer over hele verden
Vigtige fakta
Over 100
patenter inden for Raman-teknologi og holografisk teknologi
Sådan kan vi hjælpe jer
Vores analyseløsninger leverer hurtige realtidsmålinger af kemiske sammensætninger med minimale driftsomkostninger og sikkerhedsrisici. Vi er eksperter i at udvikle tilpassede analyseløsninger til effektiv håndtering af måleopgaver og med specialdesignede processpecifikke prober, analyseracks og -beskyttelse.
- Vi er med jer hele vejen fra undersøgelse af gennemførligheden til ibrugtagning, og vi tilbyder vedligeholdelsesaftaler og langsigtet support til kemometrisk modellering
- PAC-løsninger (Process Analytical Chemistry) er udviklet til at opfylde globale industristandarder
- Globalt service- og supportnetværk