Prøv at søge efter nøgleord, ordre- eller produktkode eller serienummer, f.eks. “CM442” eller “Teknisk information”
Indtast mindst 2 tegn for at starte søgningen.

Bedre alternativer til mekaniske målere

Øg sikkerheden og pålideligheden, og reducer vedligeholdelsesomkostningerne

Olie- og gasraffinaderi om natten

Mekaniske målere fungerer fint, når de er blevet installeret. Bedre alternativer til mekaniske målere sikrer dog maksimal processikkerhed og -effektivitet og forhindrer, at I skal bruge kostbar tid og kræfter på vedligeholdelse af instrumenter. Hvorfor kompromittere processer eller risikere dyre afbrydelser pga. forældet teknologi, som har nået sin grænse? Det er tid til at udskifte forældede mekaniske målere og andre forældede måleteknologier med instrumenter, som fungerer pålideligt under alle procesforhold.

Vigtige fakta

4.100

USD/time

er prisen for at stoppe processen helt, hvis man antager en væskestrømningshastighed på 2,0 m/s, en standard DN 50/linje, en udstrømningshastighed på ca. 15.000 l/time, med en værdi af 0,30 USD/l.

vertikale 2-fase-separatorer ©Endress+Hauser
Indsigt

Pålidelig og effektiv væskeseparation til brønde

Svømmere og flydere anvendes stadig i stor udstrækning til skilleflademålinger og overordnede niveaumålinger. De kræver dog temmelig stor vedligeholdelse for at være nøjagtige samt løbende justeringer i forhold til forskellige råoliedensiteter. Det kan være forbundet med store vedligeholdelsesomkostninger for eksterne opsamlingsenheder for råolie.

Vores ekspertise i felten

Moderne nøjagtige teknologier med guidet radar eller til radiometrisk måling reducerer vedligeholdelsesarbejdet og sikrer en råoliekvalitet, som er parat til at blive sendt til raffinaderiet.

  • Gør jeres separator transparent med instrumenter til guidede radarniveaumålinger i Levelflex FMP55- og FMP51-serien
  • Undgå overførsel af væske til gasdelen, og kontrollér skillefladeniveauet for vand og olie
  • Mindre vedligeholdelse og mulighed for fjernkonfiguration
Platform til kontrol og måling af kemisk indsprøjtning ©Endress+Hauser
Indsigt

Platforme til kemisk indsprøjtning: beskyttelse og effektivitet

Kemisk indsprøjtning i proceslinjer og væsker er dagligdagsopgaver for oliefelter og inden for produktion og bearbejdning af olie og gas. Hver platform til kemisk indsprøjtning har sine egne vigtige måleopgaver.

Vores ekspertise i felten

Endress+Hauser tilbyder et komplet udvalg af måleinstrumenter, som er velegnede til barske forhold, samt forskellige designservices til jeres platform, som hjælper med at beskytte jeres medarbejdere og infrastruktur, forbedre produktiviteten, reducere omkostningerne og undgå nedetid.

  • Reducer kemikalieforbruget, og få bedre kontrol med Coriolis-flowmålere: Tolederteknologi sparer vægt og plads, og sensoren er samtidig modstandsdygtig over for indvendig tilstopning takket være den selvdrænende måleslange
  • Undgå over- eller undertryk, så der opnås effektiv indsprøjtning med nøjagtig, hurtigtreagerende trykmåling
  • Anvend guidet radarniveaumåling med multiekkosporing og Heartbeat technology
Billede af destillationskolonner på et raffinaderi ©Fotolia/Strandperle
Indsigt

Destillationskolonne og vakuumdestillation

Det er nødvendigt at maksimere ydelsen for råoliedestillationskolonnen, samtidig med at det sikres, at blandingen af råolietyper overholder miljøspecifikationerne. Modernisering af jeres niveaumålingsteknologier kan betyde, at I undgår dyr nedetid. I vakuumdestillation kan forskellige omgivende temperaturer reducere pålideligheden for traditionel måling af differenstryk (dp) ved hjælp af kapillarrør. Den mekaniske og termiske påvirkning kan endvidere medføre behov for at udskifte kapillarrørene med få måneders intervaller.

Vores ekspertise i felten

Guidet radar-niveaumåling (Levelflex) i destillationskolonnen er det pålidelige alternativ til flydere (overholder API2350 – for funktionel sikkerhed), fordi målingen ikke påvirkes af ændringer i densitet og temperatur.

  • Undgå fejlmålinger og nedetid for vakuumdestillation med et pålideligt, nøjagtigt og responderende elektronisk dp-system
  • Minimer procesrisici
Promass Q-densitetsløsning ©Endress+Hauser
Indsigt

Præcise densitetsmålinger i praksis

Nøjagtig densitetsmåling er afgørende for anvendelser med volumetrisk custody transfer-måling og målerprøvning. Densitet er også en central indikator for procesvæskens kvalitet. Der kan med tiden forekomme udsving i forældede transducere til væskedensitet, så der er behov for regelmæssig genkalibrering. De er også følsomme over for ændrede procesforhold og væskeegenskaber, f.eks. viskositeten.

Vores ekspertise i felten

Slip for disse bekymringer med en moderne densitetsmåler, som garanterer upåklagelige densitetsmålinger i praksis under svingende forhold.

  • Få større præcision i praksis under forskellige procesforhold med Promass Q Coriolis-flowmåleren
  • Den største målenøjagtighed for masseflow, densitet og temperatur med kompensation i realtid til procesforhold med udsving
  • Garanteret produktkvalitet med Heartbeat Technology
  • Spar tid – intet behov for vedligeholdelse eller kalibrering
Billede af en gruppe lagertanke på et raffinaderi
Indsigt

Lagertanke

Flydere bruges ofte til niveaumålinger pga. prisen. Deres pålidelighed påvirkes dog af densitetsvariationer, og de er tilbøjelige til at blive udsat for akkumulering med tiden, hvilket forårsager unøjagtighed eller ingen (fastsiddende/blokering) måling. Behovet for regelmæssig rengøring og demontering betyder høje vedligeholdelsesomkostninger, og prøvning er derfor tidskrævende og vanskeligt.

Vores ekspertise i felten

Udskiftning af svømmere med vibroniske niveauswitches kan forbedre tilgængeligheden og sikkerheden.

  • Brug mindre tid på vedligeholdelse, kontrol og rensning
  • Få selvovervågende enheder med SIL3-egenskaber (overholder API 2350)
  • Afprøvningsintervaller på op til 12 år
Billede af en Endress+Hauser-medarbejder, som er i gang med at installere en Coriolis-flowmåler hos en kunde ©Endress+Hauser
Indsigt

Overførsel af brændstof

Eksisterende flowmåleteknologier som f.eks. fortrængningsmåler (PD), turbine, variabelt område (VA eller rotameter) og differenstryk (DP), som engang var de bedst tilpassede eller eneste løsninger til visse anvendelsesområder, er ikke længere den eneste valgmulighed.

Vores ekspertise i felten

I dag er moderne flowteknologier som Vortex, ultralyd og Coriolis et langt mere pålideligt alternativ, især hvor der er behov for at forbedre et anlægs processer. Endress+Hauser tilbyder et bredt udvalg af forskellige instrumenter.

  • Egensikkert
  • Omkostningsbesparelser i forbindelse med kabelføringsarbejde
  • Suveræn ydeevne og mindre vedligeholdelse
  • Direkte masseflowmåling

Fordele

Hos Endress+Hauser er det innovationen, der driver os, og vi har altid fokus på jeres behov. Vi giver jer de bedste løsninger uden at gå på kompromis med processikkerheden. Vores erfarne teknikerteam kan hjælpe med at designe og vælge de rette målere til jeres kritiske målepunkter. Vi tror på bæredygtigt samarbejde og langsigtede partnerskaber.

Vigtige fakta

287

indsendte patentansøgninger i 2018

Vigtige fakta

50 %

lavere samlede ejerskabsomkostninger med elektronisk dP

Vigtige fakta

Over 30 millioner

feltinstrumenter installeret verden over

Mød vores ekspert

"Når jeg møder dig som kunde, prøver jeg at sætte mig ind i, hvad jeres behov, opgaver og processer er, før jeg præsenterer noget for dig og fortæller om min erfaring."

Andrea Calo, Brancheekspert inden for olie og gas, Endress+Hauser Instruments International AG
I korte træk

Vi tilbyder

Vi bestræber os på at understøtte, servicere og optimere jeres processer, uanset hvor i verden I befinder jer. Vi bidrager med brancheekspertise, procesviden, en ensartet tilgang med klare procedurer og de bedste alternative teknologier og hjælper jer med at udskifte forældede mekaniske målere og andre gamle instrumenter. Vi hjælper jer kort og godt med at sikre, at vigtige måleopgaver udføres med moderne, nøjagtige og pålidelige teknologier, som forbedrer proceseffektiviteten.

  • Overensstemmelse med API 2350-sikkerhedsanbefalingerne
  • Mindre tid til udvikling og opstart
  • Større procestilgængelighed og -pålidelighed og lavere vedligeholdelsesomkostninger
  • Øget output og bedre produktkvalitet samt de laveste ejerskabsomkostninger
  • Integreret diagnosticering, verificering og overvågning samt sikre processer med Heartbeat Technology. Afprøvningsintervaller på op til 12 år

Slutnoter

Relaterede artikler

Læs flere interessante artikler