Prøv at søge efter nøgleord, ordre- eller produktkode eller serienummer, f.eks. “CM442” eller “Teknisk information”
Indtast mindst 2 tegn for at starte søgningen.

Omkostningsreduktion i lægemiddelindustrien

Nyskabende måleteknologi og avancerede vedligeholdelseskoncepter reducerer omkostningerne uden at gå på kompromis med kvaliteten

Biotekniker i et laboratorie

Life science-industrien står hele tiden over for nye udfordringer. Store dele af befolkningen har brug for at have adgang til lægemidler til en overkommelig pris. Høje forskningsomkostninger kræver høj produktivitet og pålidelighed, men samtidig skal medicinalvirksomhederne tilbyde den samme høje lægemiddelkvalitet til en lavere pris. Det er vigtigt at fastholde rentabilitet, global produktion og fokus på omkostningerne. Det betyder, at der i stigende grad efterspørges innovative løsninger for lægemiddelindustrien. Vi har nogle forslag til jer.

Vigtige fakta

8 %

vækst i produktiviteten

på grund af mindre nedetid for anlægget takket være koncepter med integreret kalibrering

Selvkalibrerende temperatursensor TrustSens TM371 ©Endress+Hauser
Indsigt

Implementer innovativ temperaturmåling

For lægemiddelvirksomheder er temperatur et af de vigtigste centrale målepunkter i en bioproces, og den har stor betydning for både cellekinetik og opløseligheden for opløste gasser. Temperaturen påvirker reaktionskinetik, cellevækst, cellers levedygtighed og produktdannelse. Derfor er smalbåndstemperaturstyring og hyppig kalibrering nødvendigt for at opfylde proceskravene og opnå den fornødne nøjagtighed, som kan være bekostelig.

Vores ekspertise i felten

Temperaturinstrumenter skal kalibreres regelmæssigt for at sikre optimalt output og høj kvalitet. Ved kritiske anvendelser er et interval på seks måneder almindeligt. Innovativ måleteknologi kan reducere kalibreringsindsatsen og -omkostningerne betydeligt. Vi har derfor udviklet verdens første selvkalibrerende temperatursensor, TrustSens TM371. Det innovative instrument giver jer fuldautomatisk, sporbar, inline-selvkalibrering, så I kan udbedre uregelmæssigheder eller oversete fejl.

Medarbejder i et lægemiddelfirma analyserer installeret udstyr ©Endress+Hauser
Indsigt

Standardiser de installerede aktiver

Ensartet betjening og hurtig udskiftning af instrumenter – det lyder nemt, men det er det ikke. At opnå og fastholde fuld gennemsigtighed for de mange installerede aktiver i din lægemiddelvirksomhed er en konstant udfordring, som stiller store krav til vedligeholdelsesarbejdet. En analyse af de installerede aktiver til produktionsformål er det første skridt til at optimere vedligeholdelseseffektiviteten og anlægstilgængeligheden.

Vores ekspertise i felten

En analyse af jeres installerede aktiver til produktionsformål er det første skridt til at optimere vedligeholdelse og anlægstilgængelighed. I løbet af processen kan vores eksperter identificere forældede eller utidssvarende instrumenter, som nemt kan udskiftes. Ved at standardisere jeres aktiver kan I forbedre logistikken for reservedele markant, og I kan også forbedre og forenkle jeres uddannelsesforløb med et standardiseret miljø.

Biotekniker i et laboratorie ©Endress+Hauser
Indsigt

Verificer instrumentfunktionalitet

Vedligeholdelse og kalibrering betragtes ofte som både tidskrævende og omkostningsintensive opgaver. Både vedligeholdelse og kalibrering er dog ofte afgørende for at garantere procespålideligheden og produktkvaliteten ved produktion af lægemidler.

Vores ekspertise i felten

Instrumenter med Heartbeat Technology, reducerer omkostningerne til vedligeholdelse med markant længere testcyklusser og standardiserede diagnostikmeddelelser. Teknologien muliggør enkel og nem overvågning af målepunkter i den daglige drift. Fejl lokaliseres allerede på et tidligt stadie, og produktionen forbedres. Instrumentverificering validerer, at alle kritiske komponenter fungerer korrekt med den definerede specifikation.

Vandrensningssystem i lægemiddelindustrien ©Endress+Hauser
Indsigt

Optimer vandproduktion og -distribution

For at modvirke biobyrden er det vigtigt, at vand hele tiden er i bevægelse ved en flowhastighed på mere end 2 m/sek. Pålidelig flowmåling er derfor grundlæggende vigtigt, og kritiske målepunkter skal kalibreres regelmæssigt. I forhold til renset vand (PW) og vand til indsprøjtning (WFI) er konduktivitet den centrale kvalitetsparameter. De angivne grænser i farmakopéer skal altid overholdes.

Vores ekspertise i felten

Vores instrumenter med Heartbeat Technology giver pålidelig selvovervågning og hjælper med at optimere kalibreringsprocedurerne, særligt i kontinuerlige processer. Det giver direkte resultater i form af bedre tilgængelighed og produktion på anlægget. For PW og WFI er konduktivitetsmåling uden temperaturkompensation i det lave område et grundlæggende krav. Systemkalibreringen i distributionssløjfen er en effektiv metode til at sikre overensstemmelse med lovgivningen. Vi tilbyder følgende, så I kan optimere vandproduktionen:

  • Meget nøjagtig flowmåling
  • Pålidelig konduktivitetsovervågning
  • Nem og hurtig kalibrering
  • Selvdiagnostik og problemfri verificering

Fordele

Få styr på fremtidens udfordringer sammen med vores specialister, og udnyt deres mangeårige erfaring inden for life sciences-industrien. De har masser af forslag til, hvordan I kan reducere omkostninger i produktionen af lægemidler, og hjælper jer med at nå jeres mål og opnå en velfungerende drift.

Vigtige fakta

10%

omkostningsreduktion takket være forebyggende vedligeholdelseskoncepter

Vigtige fakta

60%

færre SOP'er til kalibrering

Vigtige fakta

94%

samlet testdækning med Heartbeat Technology

Mød vores ekspert

"For at kalibrere en temperatursensor har vores kunder hidtil været nødt til at stoppe produktionen, demontere sensoren og udføre arbejdet manuelt. Vi opfandt en selvkalibrerende sensor for at hjælpe dem med at spare både tid og penge."

Dietmar Saecker, Ledende produkt- og applikationsekspert, Endress+Hauser Temperatur+Signal-behandling
I korte træk

Sådan kan vi hjælpe jer

Vores lægemiddelindustrieksperter har forskellige idéer til, hvordan lægemiddelindustrien kan forbedre effektiviteten og reducere omkostningerne. Vores innovative måleteknologi og vedligeholdelseskoncepter kan reducere kalibreringsarbejdet og -omkostningerne betydeligt. Hvis I vil have styr på omkostningerne, bør I overveje følgende:

  • Optimere kalibreringen eller installere selvkalibrerende temperaturmålingsinstrumenter
  • Standardisere de installerede aktiver, optimere lagerbeholdningen og øge tilgængeligheden for reservedele
  • Integrere og evaluere diagnostiske data og verificere instrumentfunktionaliteten
  • Optimere vandproduktionen og distributionssløjfen

Slutnoter

Relaterede artikler

Læs flere interessante artikler