Prøv at søge efter nøgleord, ordre- eller produktkode eller serienummer, f.eks. “CM442” eller “Teknisk information”
Indtast mindst 2 tegn for at starte søgningen.

TM411 - Når hastighed og nøjagtighed er en æressag

Af Jesper Israelsen, freelancejournalist

Når den store danske ingrediensvirksomhed Chr. Hansen skal kontrollere cirkulationstemperaturen i de enorme procesanlæg, der anvendes under fremstillingen af bakteriekulturer til bl.a. fødevareindustrien, så benytter de sig gerne af Endress+Hauser temperaturfølere - senest iTherm TM411, hvoraf virksomheden foreløbig har installeret omkring 25 styk i produktionen på Avedøre Holme syd for København.

©Endress+Hauser

Præcision og hurtig kalibrering

  • Med TM411'eren kan føleren komme tættere på processen, og det giver bedre nøjagtighed og responstid på målingen

  • Med TM411 er der opnået en højere nøjagtighed, hvor TM411 har vist sig rigtig god med en afvigelse på under 0,1 °C både med og uden termolomme.

  • Ved hjælp af den særlige tilslutning (QuickNeck), kan man lade termolommen sidde i procesanlægget og kalibrere føleren særskilt.

  • Når føleren er monteret i termolommen betyder det, at man egentligt ikke behøver at stoppe processen, når man skal kalibrere. Dermed kan man spare en CIP rengøring af anlægget i modsætning til hvis man anvender en føler direkte i produktet

TM411 - ultra hurtig temperaturmåling

Når Chr. Hansen skal kontrollere cirkulationstemperaturen i de enorme procesanlæg, der anvendes under fremstillingen af bakteriekulturer til bl.a. fødevareindustrien, så benytter de sig gerne af Endress+Hauser temperaturfølere

Temperaturmåling

En meget nøjagtig temperaturstyring og en meget hurtig reaktionstid ved udsving i temperaturen er alfa omega for ingrediensvirksomheden Chr. Hansen, når de skal producere de store mængder bakteriekulturer, der anvendes af nogle af verdens største fødevareproducenter som f.eks. Danone eller Nestlé. Det kan være til produktion af surmælksprodukter som yoghurt og lignende, men også andre typer af fødevarer.

I netop disse applikationer har TM411 sin berettigelse

Tommy Mikkelsen arbejder som metrologist hos Chr. Hansen, og det er hans ansvar, at instrumenterne lever op til de skrappe kvalitetskrav, der stilles i virksomhedens store procesanlæg. Han ynder dog selv helst at titulere sig med den lidt mere jordnære betegnelse 'kvalitetstekniker', da det som han siger jo er det, det drejer sig om. Han har udført en omfattende test af Endress+Hauser´s nye temperaturføler iTherm TM411 – og det med overbevisende resultater.

Hastighed/reaktionstid er evident

"Før gæringsprocessen, som bakteriekulturen gennemgår i de store fermenteringstanke, skal produktet, for at reducere sporeindholdet samt opnå en længere holdbarhed igennem en varmebehandlingsproces i en såkaldt UHT (Ultra High Temperature), hvor temperaturen skal være over 139 °C. Hvis temperaturen falder, skal der tilføres højere temperatur til anlægget hurtigst muligt, ellers kan man i værste fald risikere, at produktionen må destrueres.

Ved at overvåge temperaturføleren direkte på UHT'en kan man undgå kontaminering (forurening, red.) af produktet, og det er en kvalitetsforbedring af hele processen", fortæller Tommy Mikkelsen." Reaktionstiden på termoføleren er helt afgørende for os, så vi hele tiden kan holde en konstant temperatur i anlægget, og der har Endress' seneste temperaturføler vist sig effektiv.

Vi havde lidt problemer med reaktionstiden på nogle af de følere, som vi har brugt de sidste seks-syv år. Men vi fandt ud af, at bl.a. konstruktionen af temperaturfølerens tilslutning til procesanlægget betyder noget. Hvis f.eks. PT100-føleren har en procestilslutning med meget stål, så får den også en længere responstid. Med TM411'eren kan føleren komme tættere på processen, og det giver bedre nøjagtighed og responstid på målingen", forklarer Tommy Mikkelsen.

Han har selv gennemført en test af tre "generationer" af Endress+Hauser temperaturfølere, hvor reaktionstiden mellem 142 og 138 grader er gået fra 12 over 9 til nu bare 5 sekunder. En anden vigtig ting er nøjagtigheden af måleren, når instrumentet skal kalibreres, hvilket typisk er et par gange om året. Og Tommy Mikkelsen har testet føleren både med og uden termolomme, som er den del, der sidder tilbage i procesanlægget når føleren afmonteres. Her har Endress+Hauser's TM411 også vist sig rigtig god med en afvigelse, i testen, på under 0,1 °C både med og uden termolomme

"Dertil kommer, at håndteringstiden målt i mandetimer er reduceret. Selve kalibreringen tager jo den tid, den tager, men ved hjælp af den særlige tilslutning (QuickNeck), som TM411 har, kan man lade termolommen sidde i procesanlægget og kalibrere føleren særskilt, uden brug af værktøj. Når føleren er monteret i termolomme betyder det, at man egentligt ikke behøver at stoppe processen, når man skal kalibrere. Dermed kan man faktisk spare en CIP rengøring (rensning, red.) af anlægget i modsætning til hvis man anvender en føler direkte i produktet"; slutter den entusiastiske kvalitetsmand.