Øgede sikkerhedsniveauer
Installation af et system til forebyggelse af tankoverløb i Mellemøsten
Vores system til forebyggelse af tankoverløb med uafhængig højniveaualarm minimerer effektivt risiciene for større farer. Vores kunde, en global koncern af energi- og petrokemiske selskaber, besluttede at installere vores løsning i deres anlæg i Mellemøsten.
Overblik over fordele
Mere sikker tankterminaldrift
Reduceret vedligeholdelse og automatiseret afprøvningsprocedure
Øget driftseffektivitet og højere tankudnyttelse
Instrumentstandardisering (reducerede reservedele)
Nøglefærdige og overdragelig løsning til flere Shell-terminaler verden over
Jeres udfordring
Selv om tankene var udstyret med et automatiseret tankmålingsystem, krævede vores kundes standarder i overensstemmelse med de seneste anbefalinger fra API (API2350 4. udgave) et uafhængigt højniveaualarmsystem til at forebygge overløb, som er adskilt fra en evt. enhed og metode, der bruges til automatiseret tankmåling.
Specifikationerne krævede SIL3-niveaukontakter i overensstemmelse med IEC61508, IEC 61511-1/ certificeret af TŰV, baseret på vibrerende gaffel-princippet med løbende selvovervågning.
Vores løsning
Vi leverede et system til forebyggelse af overløb i overensstemmelse med markedstandarden og tilknyttede tjenester, der opfyldte kundens krav til:
Test og opstart af SIL3-niveaukontakter og systemkabinet
Installation af kabler, ledninger, forgreningsdåser, kontinuerlig strømforsyning, alarm og blinklampe
Idriftsættelse, afprøvning, opstart og undervisning
Eftersalgssupport
Hotlinesupport 24 timer i døgnet 7 dage om ugen
Overensstemmelse med og gennemførelse af projektet i henhold til kundens standarder – nul tabt arbejdstid som følge af arbejdsskader
Projektets omfang
Vi leverede en nøglefærdig løsning, herunder:
Indkøb af alle materialer og instrumenter
Detaljeret design og produktion
Kabelføring
Installation
Afprøvning
Idriftsættelse
Opstart og overdragelse
Undervisning af operatører
Eftersalgssupport
Anvendelsesoplysninger
Systemet til forebyggelse af overløb i overensstemmelse med de seneste API 2350-standarder, er en modulær SIL3-løsning til niveauovervågning og alarmafgivelse i tilfælde af en registreret risiko for overløb. I tilfælde af fejl eller en alarm aktiveres synlige og hørbare notifikationer, og de tilknyttede meddelelser vises på displayet og på kabinettet med mulighed for at få flere oplysninger om fejlene.
Detaljerede tekniske og fabriksaccepttests
Detaljeret teknisk test, juli 2012: Da ordren var accepteret, blev et detaljeret design udarbejdet. Det omfattede instrumenteringsdesign, kabinet, kabler, udgravning og projektdokumentation.
Fabriksaccepttests: Nøglekomponenter i projektet, herunder instrumentering og kabinettet, bestod fabriksaccepttesten før installationen, hvilket bekræftede overensstemmelse med specifikationerne. I midten af november 2012 blev alle komponenter sendt, og installationsarbejdet gik i gang.
Anlægsinstallation: Alle involverede medarbejdere gennemgik kundens sikkerhedsundervisning. Metodebeskrivelser, risikovurderinger og arbejdstilladelser blev udstedt, før arbejdet gik i gang. Installationen blev gennemført til tiden og i overensstemmelse med alle kundens sikkerhedsprocedurer.
Accepttest: I december 2012 var alt arbejdet gennemført. Systemet blev inspiceret og efterprøvet på baggrund af kundens standardfunktionstest. Personaleundervisningen og overdragelsen blev herefter foretaget.
Anlægsinstallation og accepttest
Komponenter i den primære løsning
Endress+Hauser Fail Safe Liquiphant S-niveaukontakter, SIL3-godkendt. Kontrolkabinet udstyret med sikkerheds-SIL3, Allen Bradley PLC og IO, grafiske og tekstdisplays, SIL-alarmer og blinklamper. Automatiseret afprøvningsprocedure
Kontinuerlig drift og lavere vedligeholdelsesudgifter
Hele systemet er UPS-drevet med redundante 24 VDC-strømforsyninger til garanti af kontinuerlig drift. Systemet inkluderer endvidere en relæudgang med to kanaler som generel alarm. Fuldt automatiseret afprøvningsprocedure og de vedligeholdelsesfri instrumenter og system bidrager til lavere udgifter til vedligeholdelse.