Optimer dine projekter med en partner, som dækker alle dine behov
Med Endress+Hauser som din projektpartner er du sikret tryghed og effektivitet. Vores styrke som projektpartner starter med vores produktserie.
Vi bruger FLEX-produktserien til at skræddersy kundespecifikke leverancer. Vores partnerskab omfatter alt fra FEED-support til projektledelse og relaterede
services og uddannelsesressourcer. Vores integrerede udviklingsaktiviteter omfatter levering af et netværksmiljø med velegnede standardinstrumenter til de forskellige applikationsområder samt traditionel almindelig og/eller intelligent ibrugtagning afhængigt af behovet. Vi tilbyder services direkte på stedet både under og efter projektets gennemførelse.
Fordele
FLEX Selections sikrer optimale instrumenter, som passer til processen, så man undgår overflødig funktionalitet. FLEX-strukturen omfatter fire separate produktgrupper, som opfylder forskellige brugerbehov: Fundamental, Lean, Extended og Xpert.
Fundamental Selection opfylder de grundlæggende målebehov med enkle instrumenter, som er nemme at vælge, installere og betjene
Lean Selection håndterer kerneprocesser nemt og effektivt med pålidelige og robuste produkter med begrænset vedligeholdelse
Extended Selection optimerer processer med innovative teknologier. Serien omfatter kvalitetsprodukter med praktiske og avancerede funktioner.
Xpert Selection håndterer de mest komplekse udfordringer. Xpert Selection-serien er specialprodukter til krævende applikationer.
Se, hvordan vores fire FLEX Selections opfylder alle dine projektbehov
FLEX-strukturen er udviklet til forskellige applikationsområder med specifikke mål og udfordringer. Nogle processer kræver blot overvågning, mens andre stiller krav om styring og/eller optimering. FLEX-produkter leveres med supportydelser, som lever op til vores brands normale høje standarder, så du nemt kan overholde kritiske tidsplaner.
FLEX-produktserien er nem at forstå og har en logisk struktur, som er tilpasset brugernes behov. Filterfunktioner gør det nemt at sammenligne og udvælge produkter direkte på webstedet.
Fundamental Selection
Fundamental Selection-produkterne er bevidst enkle med kun få forskellige versioner, så du nemt kan vælge det rigtige produkt. Produkterne har også færre funktioner og valgmuligheder sammenlignet med andre Selections-produkter. Det forenkler både installation, vedligeholdelse og håndtering væsentligt. Enkelhed er dog ikke ensbetydende med dårligere produktkvalitet. Vi bruger de samme kvalitetskomponenter som i vores øvrige produkter. Vi anvender også teknologier, som vi har udviklet over de seneste mere end 60 år i samarbejde med vores kunder.
Lean Selection
Pålidelig processtyring og parameterbaseret betjening er afgørende for kerneprocesserne i jeres produktionsmiljø. Det er vigtigt, at selvovervågningsinstrumenter er i stand til at registrere afbrydelser eller uregelmæssigheder og sikre en rettidig og effektiv reaktion. Vores Lean Selection-enheder har omfattende funktioner til diagnosticering og selvovervågning, som viser fejl, når de opstår, og vejleder i, hvordan de kan løses. Vores måleprincipper opfylder kravene i ethvert procesmiljø.
Extended Selection
Hvis du vil bevare forspringet i forhold til konkurrenterne, er det afgørende at optimere produktionen, reducere driftsomkostningerne og forbedre tilgængeligheden og produktkvaliteten. Få den nødvendige procesindsigt baseret på data. Vores Extended Selection-produkter har avancerede funktioner, som sikrer meget pålidelige målinger selv for hurtigt skiftende produkter og processer. Det er de produkter i vores sortiment, som har den bedste nøjagtighed og reaktionstid. Få optimale og mere pålidelige processer med større overblik over afbrydelser og uregelmæssigheder.
Xpert Selection
Meget krævende procesforhold eller -betingelser, ambitiøse produktivitetsmål og strenge lovkrav stiller krav til specialinstrumenter. Vores Xpert Selection-produkter afspejler vores indgående indsigt i forskellige brancher og applikationsområder, retningslinjer og lovkrav. Vi tilbyder forskellige specialprodukter, som maksimerer effektiviteten og produktiviteten under krævende procesforhold. Vi tilbyder også rådgivning og hjælp til valg af de rette instrumenter, ibrugtagning, vedligeholdelse samt forskellige andre services.