Prøv at søge efter nøgleord, ordre- eller produktkode eller serienummer, f.eks. “CM442” eller “Teknisk information”
Indtast mindst 2 tegn for at starte søgningen.
Flowmeters

Flowmeter

Flowmeter er paraplybetegnelsen for de forskellige produkter til flowmåling, som Endress+Hauser har på hylderne.

Helt overordnet set adskiller vi flowmetre ud fra, hvad der skal måles på. Det vil sige, om det er væsker, gasser, damp eller densitet.

Fordele

  • Endress+Hauser kan også tilbyde flere informationer til
    vores kunder i forhold til vedligeholdelse af egne processer. Det øger
    oppetiden, når et flowmeter selv kan rapportere om, hvordan dens tilstand er, det vil sige ”predictive maintenance”.

  • Med vores Heartbeat-teknologi kan vi få flere informationer ud, der kan hjælpe vores kunder med at optimere deres processer. Samtidig øger Heartbeat sikkerheden, så eventuelle procesfejl bliver opdaget hurtigst muligt.  

Til væsker har Endress+Hauser har elektromagnetiske, coriolis, vortex, ultralyd, termisk og differenstryk flowmetre. Så der er seks forskellige typer af parametre at måle et flow på i forhold til væsker, mens der er fem forskellige måleprincipper til gasser.

Hos Endress+Hauser gør vi altid meget ud af at afdække og spørge ind til vores kunders behov for flowmåling. Som kunde vil du opleve, at vi spørger ind til processen, før vi anbefaler en flowmeter-løsning, da det er komplekst at definere korrekte måletyper til forskellige applikationer.

Flowmeter-udvikling - holdbarhed

Sensorteknologien udvikler sig hele tiden, men grundprincipperne for flowmetre og flowmåling forbliver de samme. Man arbejder dog konstant på at forfine, hvor meget flowmetrene kan holde til, for eksempel med hensyn til tryk. Øget robusthed og endnu højere nøjagtighed er også blandt de områder, hvor der sker en udvikling af flowmetrene.

Flowmeter-udvikling - information

Der finder også en udvikling sted i relation til de protokoller, som flowmetrene anvender. Det sker typisk for at være i stand til at hive mere information og flere værdier ud af flowmetrenes sensorer.

Den største udvikling inden for instrumentering generelt ser vi i forhold til de informationer, man kan hive ud af sine processer. Med vores Heartbeat-teknologi kan vi få flere informationer ud, der kan hjælpe vores kunder med at optimere deres processer. Samtidig øger Heartbeat sikkerheden, så eventuelle procesfejl bliver opdaget hurtigst muligt.  

Automatisk tilstandsrapportering

Endress+Hauser kan også tilbyde flere informationer til vores kunder i forhold til vedligeholdelse af egne processer. Det øger oppetiden, når et flowmeter selv kan rapportere om, hvordan dens tilstand er, det vil sige ”predictive maintenance”.

Internet of Things-teknologien (IoT) vinder også generelt mere indpas i flowmetre, hvilket betyder, at informationerne i stigende grad overføres helt automatisk til kundernes it-systemer.